Individuel supervision og gruppesupervision

Læs mere herunder om:

• Hvad er supervision?
• Eksempel på supervision i praksis
• Supervisionens betydning
• Hvad er en supervisor?
• Til ledere: Har mine ansatte brug for supervision?
• Hvad er forskellen på supervision, opkvalificering og undervisning?
• Supervision af psykologer og andre faggrupper

Hvad er supervision?

Supervision handler om at få hjælp til det arbejde, man udfører. Man får ofte supervision, når man arbejder med mennesker.

Supervision kan oversættes til ”over-opsyn” eller ”overblik”. Derved siges, at man som fagperson, der arbejder i en hjælperfunktion med andre mennesker, kan have brug for et blik udefra for at kunne udføre sit arbejde bedst muligt. Det blik får man fra en supervisor. De, som får supervision, refereres til som supervisander.

Supervision har 3 formål:

• At udvikle og vedligeholde fagpersonens funktion
• At sikre, at de mennesker, fagpersonen arbejder med, får en god behandling
• At kvalitetssikre den profession, fagpersonen arbejder med

I supervisionen kan supervisor bedre få øje på ting, end supervisanden kan.

Det lader sig blandt andet gøre, fordi supervisor står uden for det til tider stærkt ladede følelsesmæssige felt, der eksisterer mellem supervisanden og dennes klient.

Det er en position, hvorfra tingene kan ses tydeligere, og derfor har det stor betydning for supervisandens arbejde.

Igennem mange år som supervisor og ved også selv at blive superviseret, er det tydeligt for mig, hvor indviklet og kompliceret arbejdet med mennesker kan være.

Det har en afgørende betydning for udførelsen af arbejdet at have et supervisionsrum, hvor der er plads og tid til at tænke om sin praksis. Det gør os bedre, skarpere og mere bevidste om vores praksis.

I supervisionen folder vi sager og emner ud med henblik på at forstå dem bedre. Jeg oplever, at mennesker går fra supervision og føler sig mere afklarede, parate og frie til at udføre deres arbejde.

Hvis man skal kunne hjælpe andre mennesker, skal man have en forståelse af, hvem de er og hvad deres problemer handler om.

Derudover skal man have et blik for sig selv og vide noget om, hvad man gør ved andre mennesker og hvad ens motiver er for at handle, som man gør.

Alt det og mere undersøger vi og arbejder med i supervision.

Supervisionen adskiller sig fra terapi/det at gå til psykolog ved, at den har sit udgangspunkt i det arbejde, man udfører. Hvis man er interesseret i at arbejde med sig selv som privatperson, går man i stedet i terapi.

I supervisionen kan det være væsentligt at nævne aspekter fra sit privatliv, hvis det har betydning for arbejdet.

Man tager private forhold med som en vigtig grundforståelse, men supervisionen går ikke ud på at hele supervisanden – det handler derimod om et fælles blik på de klienter, supervisanden arbejder med. Fokus ligger altså to forskellige steder.

Eksempel på supervision fra praksis

I en gruppesupervision tager en supervisand en sag op, som hun har brug for at forstå bedre.

Supervisionen indledes med, at supervisor sammen med supervisanden ser på, hvorfor hun netop har brug for at tale om den sag.

Det handler om, at supervisanden har følt sig vældig berørt sammen med en klient, hver gang de ses til vigtige møder. Så meget, at supervisanden ofte er blevet bevæget og har fået tydelige tårer i øjnene.

Det går hende på, da hun opfatter det som uprofessionelt og uvedkommende for klienten; som om det faktisk forstyrrer selve relationen og det arbejde, hun er sat til at udføre sammen med sin klient.

Supervisanden forstår ikke, hvorfor hun bliver så berørt, og ønsker at udforske det i supervisionen for at forstå det bedre og forhåbentligt kunne få det væk, siger hun.

Efter supervisors indledende interview af supervisanden, hvor problemstillingen tydeliggøres, får de øvrige supervisander mulighed for at reflektere over, hvad de hørt og hvordan de forstår den bevægethed, supervisanden oplever.

En anden deltager i supervisionen er kommet til at tænke på, at da han mistede sin mor for nogle år siden, havde han svært ved at sidde sammen med mennesker, der havde mistet nærtstående for nyligt.

Han kunne ikke holde sit eget tab adskilt fra klientens, og oplevede flere gange at måtte tage pauser under samtalerne for at samle sig. Han overvejede at sygemelde sig, fortæller han, og havde samme følelse af at være uprofessionel, hvilket fik ham til at skamme sig.

Undervejs i denne fortælling, lægger jeg som supervisor mærke til, at supervisanden bliver vældig berørt og sidder med tårer i øjnene.

Jeg vender tilbage til hende for at høre, hvad hun kommer i kontakt med, og det viser sig, at supervisandens og klientens historie har mange lighedspunkter.

Så mange, at supervisanden ikke har kunnet holde sig samlet og være der for klienten, fordi hendes egen historie er begyndt at fylde for hende undervejs i deres møder. Endda uden at det har været hende bevidst.

Hun fortæller, at da hendes kollega i supervisionen beskrev oplevelsen med at have svært ved at hjælpe andre efter at have mistet sin mor, gik det pludselig op for hende, hvad der var i spil. Det blev hende bevidst.

Supervisanden forstår, at der er dele af hendes egen historie, som spiller ind, og oplever det meget hjælpsomt, at det er kommet frem. Hun fik på den vis en frihed i at kunne handle anderledes i sit arbejde, hvor hun før beskrev en fastlåshed.

Denne supervisand følte et behov for at tale mere om sin egen historie i et andet rum, idet hun fik øje på, at noget var uafklaret for hende.

Eksemplet herover har mange væsentlige elementer i sig omkring supervision. Ofte kommer supervisander til supervision og præsenterer situationer, hvor de har følt sig:

• Ufrie
• Handlingslammede
• Forvirrede
• Fastlåste
• Afmægtige
• Overvældede
• Fyldt på en måde, hvor det ikke opleves muligt at slippe arbejdet
• Utilstrækkelige
• Skamfulde

I arbejdet med mennesker kan vi desuden blive:

• Rørt
• Ramt
• Rystet

Det kan for langt de fleste føles rart at blive rørt. Det kan føles meningsfuldt og som en bekræftelse i, at arbejdet med mennesker er det rette for en.

Når man bliver ramt, derimod, er det en god ide at få det vendt med andre. Når forståelsen for, hvorfor man blev ramt øges, opleves det mere frit og som om man igen har flere handlemuligheder.

Det kan også overføres til arbejdet med andre klienter, idet man gennem supervisionen har lært noget, som ruster en bedre til at håndtere lignende situationer i fremtiden.

Når man bliver rystet, er det helt essentielt, at man får det bearbejdet. Det vil da ofte være nødvendigt med supervision. Som supervisor møder jeg mange professionelle, der har oplevelser, som ligger langt tilbage i tiden, men stadig sidder fast hos dem.

De har aldrig fået det håndteret ordentligt, så det påvirker dem i deres arbejde, når der sker noget, som minder dem om det svære de stod i, hvor de blev rystet.

Det er voldsomt ubehageligt for os at miste fodfæste, og det kan have vidtrækkende konsekvenser for vores arbejdsidentitet og måden, hvorpå vi går til arbejdet. Det at kunne være med de svære følelser i et trygt rum, hvor man har tillid til supervisor, er i mine øjne afgørende for, at man kan komme videre efter en rystende oplevelse i sit arbejde.

Hvad er en supervisor?

En supervisor er en person, der har et ”oversyn” og på den vis kan få øje på ting, som de der superviseres, ikke kan få øje på – altså deres blinde vinkler.

Det er kompliceret at arbejde med mennesker, og der sættes mange ting i gang, uanset om man arbejder som pædagog, læge, lærer, diætist, studievejleder, politibetjent eller psykolog. Vi mennesker gør noget ved hinanden.

Det kan være hjælpsomt at få et rum (supervision), hvor man får tid og plads til at kunne tænke over, hvad der sker i de professionelle relationer.

Populært sagt, taler man i supervision om, hvad klienterne gør ved os – og hvad vi gør ved dem. Det er en proces i at blive mere bevidst om sin egen praksis og at forstå klienterne dybere.

En supervisor vil ofte være en person, der har mere erfaring end de, som superviseres. På den måde videregives også erfaring i supervisionsrummet, og en betydningsfuld del af supervisionsrummet er faglig udvikling.

Det er vigtigt, at supervisor er i stand til at skabe et trygt rum, hvor der kan tænkes frit om de mange afgørende øjeblikke, som professionelle hjælpere har brug for at kunne reflektere over i deres relation til klienterne.

Til ledere: Har mine ansatte brug for supervision?

Hvis dine ansatte bestrider en funktion, hvor det handler om at hjælpe andre mennesker, og hvor relationen til klienterne har en betydning for udførslen af det arbejde, så har de brug for supervision.

Det vil øge medarbejdernes trivsel, samtidigt med, at jeres klienter får en bedre behandling.

Jeg har superviseret mange forskellige faggrupper: sygeplejersker, lærere, studievejledere, diætister, læger, mentorer, socialrådgivere og psykologer, hvor jeg på tæt hold har set, at de udvikler sig som fagpersoner gennem supervision. De bliver simpelthen bedre til deres job.

Det understøttes af forskningsresultater, som viser, at næst efter direkte klientkontakt, er supervision den aktivitet, der bidrager mest positivt til den faglige udvikling.

Jeg har vejledt mange ledere gennem årene. Hvis du har brug for en snak om, hvorvidt du skal tilbyde dine ansatte supervision eller ej, er du velkommen til at kontakte mig for en udforskning af det.

Hvad er forskellen på supervision, opkvalificering og undervisning?

Et af de steder, hvor der kan opstå forvirring, er omkring supervisionens formål. Mange forveksler undervisning og supervision.

Supervisionen er et arbejdsrum, hvor supervisanderne har sat sig for, at de vil øge deres forståelse for klienterne, for dem selv og for relationen til klienterne.

Her arbejder man altså indenfor en veldefineret ramme med et tydeligt mål. Man bringer sager og emner til supervision med målet om at forstå noget bedre.

Supervisor lytter, stiller spørgsmål og leder processen omkring udforskningen. Arbejdet ligger altså hos begge parter, men supervisanden er en aktiv aktør.

Undervisning, derimod, er en rum, hvor deltagerne som udgangspunkt ikke bringer egne sager og temaer på banen.

God undervisning vil ofte inddrage deltagerne, hvor de kan dele deres egne eksempler – men det er ikke forventet. Deltagerne opkvalificeres ved at lytte til underviseren og tage undervisningen ind, som det passer dem bedst.

I supervisionen forventes det, at alle deltager aktivt. Hvis en supervisionsgruppe skal fungere, er det afgørende, at der hos deltagerne er motivation for supervisionsarbejdet.

I undervisning maler underviseren med den brede pensel. De store linjer tegnes op, og man forstår som fagperson mere om sin opgave og får indsigt i mulige tilgange til arbejdet. Man lytter og lagrer. Underviseren guider gennem sin viden om et bestemt område, og det kan føles meget inspirerende med dygtige undervisere.

Den faglige udvikling foregår på en anden måde i supervisionen, hvor det bliver muligt med hver enkelt deltager at gå i dybden med deres individuelle tilgang til klienterne. ”Hvad sagde du, hvad sagde klienten, og hvad gjorde I så?”, vil være typiske spørgsmål fra supervisor.

Her får man indgående kendskab til supervisandens metode og interpersonelle færdigheder. Det er muligt at komme helt tæt på, hvor det i undervisningen er mere op til deltageren selv at uddrage sig pointer som kan anvendes i arbejdet.

Opkvalificering kan altså ske både gennem undervisning og supervision, men på to forskellige måder.

Jeg har arbejdet med mange i supervision, som beskriver, at det kan føles som et ”før” og et ”efter” et emne blev taget op. De kan bogstavelig talt mærke deres udvikling, og det har stor indflydelse på deres faglige identitet.

Det er vigtigt for dig som leder, der overvejer supervision til dine medarbejdere, at du gør dig klart, hvad du ønsker for dem. Er der noget specifikt, som medarbejderne har brug for undervisning i, samtidigt med, at du ønsker, at de får supervision, kan det aftales.

Kontakt mig, hvis du kunne have brug for at tænke sammen om, hvad der er bedst.

Supervision af psykologer

Psykologer har mange forskellige arbejdsområder. Jeg superviserer psykologer, som er optaget af at forstå deres klienter bedre.

Det kan være psykologer, der arbejder med psykoterapi, med udredning eller i helt andre funktioner, hvor det at få et blik udefra, kan være særdeles hjælpsomt, når man tvivler, er forvirret, føler sig udbrændt, bekymrer sig for egne reaktioner og meget mere.

Jeg er autoriseret psykolog samt specialist i klinisk psykologi og psykoterapi med voksne, og kan derfor hjælpe andre psykologer frem mod deres autorisation eller mod at blive specialist. Jeg er supervisor i psykoterapi med voksne, hvorfor man også hos mig kan superviseres frem mod samme titel.

Supervisionen kan foregå individuelt eller i gruppe. Jeg har erfaring med begge dele. Jeg kører ofte ud til arbejdspladser, så passer det bedst, at jeg kommer til dig, kan vi aftale det.

Supervision af andre faggrupper

Jeg har superviseret en bred vifte af andre faggrupper i gruppesammenhænge:

• Sygeplejersker
• Diætister
• Studievejledere
• Lærere
• Virksomhedskonsulenter og mentorer
• Pædagoger
• Socialrådgivere
• Sosu-hjælpere og sosu-assistenter

Jeg tilbyder andre faggrupper et psykologisk blik på det arbejde, de udfører. Supervisionen bidrager med fornyet indsigt i relationen til de klienter, der arbejdes med.

Gruppestørrelsen varierer fra 3-7 deltagere pr. gruppe. Nogle supervisander fortæller, at de også har prøvet intern kollegial supervision med varierende succes.

Jeg hører mest, at det kan være vanskeligt, fordi der på arbejdspladser i forvejen er bestemte ”roller”, man indtager, både officielt og uofficielt.

Supervisanderne værdsætter at have en supervisor til at styre processen og hjælpe deltagerne til at gå ind i de ting, der kan føles svære. Deri ligger der oftest udvikling.

Udtalelser fra samarbejdspartnere