Om psykolog Sandie Johansen

Psykolog Sandie Johansen i rolige rammer.

Min profil

Uddannet psykolog fra Aalborg Universitet i 2009 med efterfølgende autorisation, og derefter efteruddannet specialist og supervisor i psykoterapi med voksne.

I min tid som psykolog har jeg været ansat forskellige steder, hvilket har givet erfaring med en bred vifte af problemstillinger.

Som supervisor har jeg superviseret mange forskellige faggrupper, blandt andet diætister, lærere, sygeplejersker, studievejledere, socialrådgivere og psykologer. Gennem supervision kan jeg hjælpe andre professionelle, som i deres arbejde danner en relation til mennesker, de skal behandle eller hjælpe.

Derudover fungerer jeg som ekstern konsulent ved Rigspolitiets Psykologtjeneste, hvor jeg står for støttetiltag efter belastende hændelser eller i akutte situationer.

Tidligere ansættelser omfatter blandt andet Kræftens Bekæmpelse og Steno Diabetes Center, hvor jeg fik erfaring med terapi til mennesker med kræft og diabetes samt med deres pårørende. Jeg har også arbejdet med unge mennesker på ungdomsuddannelser, samt i psykiatrien med mennesker, der havde personlighedsforstyrrelser.

Af undervisningserfaring kan blandt andet nævnes Steno Diabetes Center Sjælland, Diabetesforeningen og Hjerneskadeforeningen. Derudover har jeg undervist på UCN i Hjørring på sygeplejerskeuddannelsen og socialrådgiveruddannelsen ved UCL (University College Lillebælt) i Vejle.

Jeg har en særlig interesse i at undervise og supervisere i den professionelles møde med patienten/borgeren og det at danne relation, samt få øje på, hvad der kan spænde ben for selve mødet.

Min erfaring

Jeg tilbyder individuel psykoterapi til voksne, og har erfaring med behandling af:

  • Psykisk mistrivsel i forbindelse med fysiske sygdomme, såsom kræft, alvorlige tarmlidelser og diabetes
  • Belastningsreaktioner
  • Sorg, tab og krise
  • Depression
  • Selvværdsproblemer
  • Eksistentielle kriser
  • Personlighedsforstyrrelser
  • Stress og udbrændthed
  • Sportspræstationer
  • Personlig udvikling