Kurser og undervisning

Psykolog Sandie Johansen underviser foran et whiteboard.
Jeg har stor erfaring med at afholde kursus, undervise og holde oplæg. Både for mennesker ramt af forskellige fysiske sygdomme og psykiske problemer, samt for professionelle, der bestrider en hjælperfunktion.

Jeg har en særlig erfaring indenfor området omkring diabetes, og har blandt andet undervist i mental trivsel og diabetes på UCN i Hjørring på sygeplejerskeuddannelsen.

Jeg har undervist i psykologi på 2., 6. og 7. semester på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Vejle. Derudover underviser jeg for Diabetesforeningen samt Steno Diabetes Center Sjælland.

Der er mulighed for oplæg/undervisning ude hos jer eller som webinar.

Kontakt mig gerne for en snak om, hvorvidt jeg kan tilbyde relevant undervisning for jer.

Aktuelle kurser i 2025

Kursusdag om narcissisme med Carsten René Jørgensen

Dato: Onsdag den 9. april 2025 på Comwell Hvide Hus Aalborg.

Kursets underviser, Carsten René Jørgensen, er professor i klinisk psykologi ved Psykologisk Institut, Aarhus Universitet, og har skrevet en lang række bøger og videnskabelige artikler om personlighedspatologi, psykoterapi og udvalgte grundelementer i den menneskelige psykologi som identitet og skam – aktuelt arbejder han bl.a. med narcissismens fænomenologi, baseret på interviews med mennesker med narcissistisk personlighedspatologi.

Med udgangspunkt i sin seneste bog: ‚Narcissisme – i samtidskulturen, personlighedspatologi og psykoterapi‛ (Hans Reitzels forlag 2025) beskriver Carsten René Jørgensen de centrale elementer i narcissismen og dens mange ansigter, en række udfordringer ved den autoriserede – alt for snævre – diagnostiske forståelse af narcissistisk personlighedspatologi og hvad
man må se som et bredt spektrum af narcissistiske forstyrrelser.

Desuden skitseres en række fremtrædende modeller til forståelse af narcissismen og dens ætiologi, ligesom hovedelementerne i en dynamisk relationel behandling af narcissisme kort udfoldes.

Hotel Vejlefjord set udefra
Carsten René Jørgensen – professor i klinisk psykologi ved Psykologisk Institut.
Comwell Hvide Hus

Kursusdagen afholdes på Comwell Hvide Hus i Aalborg.

Det praktiske

Afholdes: Onsdag den 9. april 2025 – kl. 8-16.

Forplejning: Fra kl. 8-9 er der velkomst og morgenbrød. Dagen igennem vil der være isvand, saft, sodavand og kaffe. Der serveres frokostbuffet i restauranten, og vi holder frokostpause i en time, således at der er mulighed for at nyde foråret med en gåtur i Kildeparken lige udenfor hotellet. Om eftermiddagen serveres kagebuffet, sunde snacks og frugt. Dagen slutter kl. 16.

Pris: Kursusdag inklusiv fuld forplejning koster 2320 kr. eksklusiv moms.

Tilmeldning: Du kan tilmelde dig til kursusleder Sandie Johansen på mail: psykologsandiejohansen@proton.me eller på tlf. nr. 30283529. Tilmeldingen er bindende. Tilmeldingsfrist er 5. Marts 2025. Oplys navn, arbejdsplads, e-mail, tlf.nr. og om der er særlige hensyn i forbindelse med maden.

Udsigten fra balkonen på Vejlefjord Hotel.
Hotellets faciliteter kan benyttes efter kurset.

Afholdte kurser

Januar 2025

DEN PROFESSIONELLE SAMTALE OM OG MED FØLELSER

Oplægget var for de ansatte ved Rehabiliteringscenter Aalborg, som holdt temadag, og ønskede sig viden omkring:
Hvad kendetegner den hjælpsomme samtale?
Hvordan skal vi som professionelle positionere os når vi sidder med et menneske, der er sårbart og følelsesmæssigt berørt?
Hvad kalder situationen på, at vi gør?

Der blev sat fokus på, hvad den gode behandler kan, hvordan tvivlen er ens ven, at det er essentielt at være afstemt og kunne reagere med passende responsivitet overfor borgerne. Vi talte om at være blind for egne svagheder, hvorfor vi har så meget brug for den andens blik, som kan være meget støttende – særligt når det er mildt. Endelig var en hovedpointe, at der er noget afgørende i at forstå, at det ikke er ordene i sig selv, som har den største betydning – men at det er det sted, hvor ordene kommer fra, som har effekt. Relationen betyder noget. Den person, man møder, betyder noget. Skal man sige noget, skal det komme fra et personligt sted, for at have effekt. Borgerne har brug for, at professionelle kan holde følelser ud og lade dem få plads, for sådan hjælpes de til selv at finde plads til de svære følelser.

September 2024

Kursus på Tune Kursuscenter i Greve for sygeplejersker og andre sundhedspersoner i primærsektoren med interesse for behandling af mennesker med diabetes og psykisk lidelse. Kurset blev arrangeret af Steno Diabetes Center Sjælland.

Kurset berørte blandt andet, hvordan vi kan forstå psykiatriske diagnoser og arbejde med dem som behandlere i primærsektoren, hvor borgerne har brug for hjælp til at kunne tage sig af deres generelle helbred.

Der blev sat et særligt fokus på mødet med borgeren, som både har diabetes og en psykiatrisk diagnose. Her har dannelsen af en relation afgørende betydning for at kunne få lov at hjælpe borgeren.

August 2024

Kursus med Carsten René Jørgensen omkring identitet og identitetsforstyrrelser

Med udgangspunkt i sin bog fra 2020: Identitetskriser – Veje og vildveje for det moderne menneskes identitet (Hans Reitzels Forlag), gav Carsten René Jørgensen en omfattende indføring i en række af de mange spændende temaer, der knytter sig til menneskets identitet, både på individ og kulturniveau.

Januar 2024

Kursusdag med en af Skandinaviens førende forskere, Carsten René Jørgensen, professor i klinisk psykologi, om emnet SKAM. Kursusdagen var for alle, der beskæftiger sig med og interesserer sig for emnet skam, særligt i sammenhæng med at udføre psykoterapi.

D. 23. August 2024 afholder jeg nyt kursus med Carsten René Jørgensen omkring identitet og identitetsforstyrrelser. Kontakt mig, hvis du er interesseret i at deltage. 

Udtalelse fra samarbejdspartner

Vi har på Socialrådgiveruddannelsen i Vejle haft glæde af Sandie Johansen som underviser i psykologi på flere af vores semestre. Sandie er en erfaren underviser med stor indsigt i socialrådgiveres arbejdsopgaver og de udfordringer, de skal håndtere. Og vores studerende satte bl.a. pris på Sandies evne til at gøre undervisningen konkret og virkelighedsnær.
Birgit Mortensen, Uddannelsesleder Socialrådgiveruddannelsen i Vejle, UCL