Om psykolog Sandie Johansen

Psykolog Sandie Johansen i rolige rammer.

Min erfaring

Jeg tilbyder individuel psykoterapi til voksne. Jeg har erfaring med behandling af:

  • Psykisk mistrivsel i forbindelse med fysiske sygdomme, såsom kræft, alvorlige tarmlidelser og diabetes
  • Belastningsreaktioner
  • Sorg, tab og krise
  • Depression
  • Selvværdsproblemer
  • Eksistentielle kriser
  • Personlighedsforstyrrelser
  • Stress og udbrændthed
  • Sportspræstationer
  • Personlig udvikling

      Opstart af samtaleforløb

      Til en indledende samtale kan vi sammen finde ud af, om jeg kan hjælpe dig med lige netop det, du bøvler med. Det er normalt at føle et behov for hjælp uden helt at kunne sætte en finger på, hvad der er brug for. Hvis du er i tvivl, er du velkommen til at kontakte mig.

      Min profil

      Jeg er uddannet psykolog fra Aalborg Universitet i 2009.

      Jeg er autoriseret psykolog og efteruddannet specialist og supervisor i psykoterapi med voksne.

      I min tid som psykolog har jeg været ansat forskellige steder og fået erfaring med en bred vifte af problemstillinger.

      Jeg er pt. supervisor ved Ungecenter Brønderslev for socialrådgivere, mentorer og virksomhedskonsulenter, på Bostedet Hadsund, på Brejning Efterskole for det samlede lærerteam samt for studievejlederne ved Roskilde Handelsskole.

      Derudover fungerer jeg som ekstern konsulent ved Rigspolitiets Psykologtjeneste, hvor jeg står for støttetiltag efter belastende hændelser eller i akutte situationer.

      Jeg har tidligere været ansat ved Kræftens Bekæmpelse og Steno Diabetes Center og har erfaring med terapi med mennesker med kræft og diabetes samt med deres pårørende. Jeg har også arbejdet med unge mennesker på ungdomsuddannelser, samt i psykiatrien med mennesker med personlighedsforstyrrelser.

      Jeg fungerer som underviser ved Steno Diabetes Center Sjælland, og har en særlig interesse i at undervise og supervisere i den professionelles møde med patienten/borgeren og det at danne relation, samt få øje på, hvad der kan spænde ben for selve mødet.